Handleplaner kan være en værdifuld hjælp til at skabe overblik over de mange indsatsområder i hjerneskadesager, også tidligt i et forløb. Et overblik til gavn for både borger, pårørende og professionelle.
Handleplaner kan tage sig meget forskelligt ud. Men brugt rigtigt har det i praksis vist sig, at handleplaner kan fungere som:
et koordineringsredskab, der tydeliggør indsatsen for borgeren,
en samarbejdsaftale, der klarlægger brugerens væsentligste mål i det kommende år og hvordan de skal gennemføres og evalueres,
et kvalitetsdokument, der klarlægger det grundlæggende serviceniveau, som brugeren kan forvente fra systemet,
et myndighedsdokument, der fortæller borgeren, hvad kommunen har bevilget af hjælp og hvorfor.
Læs mere om handleplaner i Socialministeriets udgivelse Sådan arbejder du med individuelle handleplaner.
Håndbog i handleplaner
Her er en håndbog til arbejdet med handleplaner. Her kan man bla. finde et eksempel på en handleplan.