Sitemap Videnscenter for Hjerneskade Om Hjernekassen

Skjulte følger efter en hjerneskade

 

Oversigt over skjulte følger Her er en oversigt over de mest almindelige skjulte følger efter hjerneskader. De skjulte handicap giver tit størst problemer, fordi de netop er usynlige og kan være svære at forstå for omgivelserne

 

file_doc Hent skema som wordfil  

 

Problemer:

Hvordan viser de sig:

Gode råd:

Træthed

- bliver hurtigt træt, både fysisk og mentalt
- har lille udholdenhed
- mislykkes med opgaver de ellers mestrer

- støt personen i at tilpasse aktiviteter og forventninger til den reelle formåen både på dags- og ugebasis
- sørg for hyppige pauser i et aktivitetsforløb og i løbet af dagen
- brug evt. ugeskema

Hukommelsesproblemer

- glemmer aftaler og navne
-

har svært ved at modtage og huske instruktion

- har vanskeligt ved selv at tage initiativ til en handling
- har problemer med at fast-holde en besked og udføre en handling, fx. når en støttende person ikke er til stede

 

- brug kalender (evt. elektronisk), dagbog, kommunikationsark eller ugeskema
- indfør og fasthold faste rutiner både på dags- og ugebasis
-

sørg for at alle hjælpere kender og bruger rutinerne

-

 

 

prøv at fastholde personens  opmærksomhed og kontroller  forståelsen af fx. en besked

 

Koncentration

-

taber tråden

-

kan ikke samle sig om en  opgave

- rastløs
- de læste ting fæstner sig ikke
-

afledes let

-

hold mange små pauser

- sørg for ro og afskærm forstyrrende forhold
- undgå myldretid
- vigtige samtaler er bedst på 
tomandshånd

 

Planlægningsproblemer

fx. problemer med overblik, struktur, rækkefølge

- kan ikke overskue et forløb, fx. en bestemt handling eller en dags aktiviteter
- har problemer med at strukturere handlinger
- har intentioner om at udføre en handling, men har ikke overblik over, hvor der skal sættes i gang

 

-

giv støtte til planlægning og

prioritering

- vær opmærksom på træthed og det øgede tidsforbrug
- brug kalenderen
- gør én ting ad gangen

 

Problemer med at udføre dagligdags handlinger

fx. problemer med at håndtere redskaber og med planlægning af aktiviteter

-

har problemer med at udføre almindelige hensigtsmæssige
bevægelser og med at hånd-tere redskaber fx. i forbindelse med personlig hygiejne og madlavning

- har svært ved at komme i gang  med fx at tage tøj på
-

har problemer med at standse en bevægelse eller med at skifte fra én handling til en anden

-

bruger redskaber uhensigtsmæssigt

 

- sørg for at forenkle omgivelserne, så der er mindst muligt at tage fejl  af
- tal i korte sætninger: Ét budskab
ad gangen og et klart ordvalg
- del handlinger op trin-for-trin
- sørg for at indøve faste rutiner
- læg ting frem i rigtig rækkefølge, fx. tøj

 

Sanseproblemer

fx. problemer med føle- og lugtesans, genkendelse via sanserne og fortolkning af sanseudtryk

- kan ikke mærke forskel på varmt og koldt
- har problemer med at holde styr på lemmernes orientering, når synet ikke bruges, fx at gå på trappe i dunkel belysning pga forstyrret sans for ledstilling
- kan ikke genkende lyde, fx. af  kogende vand eller dørklokke
- har problemer med at genken-de ting via synet

- undgå situationer, der kan være farlige
- prøv at finde andre handle-mønstre eller hjælpemidler
- prøv at gøre personen opmærk-som på at bruge andre sanser end den, der er skadet, fx ved at mærke vandets temperatur med den anden hånd

 

Orienteringsproblemer

fx. problemer med at orientere sig i tid, rum og sted

- har problemer med at bedømme afstande og retninger for en bevægelse, fx. at vurdere afstande i trafikken og dermed  bedømme bremselængde
- manglende oplevelse af den ene kropshalvdel og/eller omgivelser i samme side.
- har problemer med at finde rundt
- bytter rundt på nat og dag
- har problemer med tidsfornem-
melsen

 

- støt personen i at gøre én ting ad gangen, del handlingerne op i  mindre dele
- giv klare instrukser, undgå at bruge ordene 'højre'  og 'venstre'
- sørg for at opbevare ting systematisk, dvs samme sted hver gang. Brug evt. mærke-sedler på skuffer, døre m.v.
- skab fysisk kontakt til den ramte side, gør den synlig og aktiv fx. ved at have begge arme på bordet eller ved at kontakte personen fra denne side

 

Personlighedsmæssige ændringer

fx. følelsesmæssige ændringer, ændret social adfærd, manglende sygdomsindsigt, manglende realitetssans

-

har svært ved at vurdere egen formåen. Overvurderer fx. egne muligheder og ressourcer eller benægter vanskeligheder

- virker euforisk
- virker ligeglad, apatisk
- virker depressiv eller angst
-

har ukontrollerede gråd- eller
latteranfald

- siger eller gør ting, der af andre opleves som stødende eller socialt uacceptable
-

virker følelsesmæssigt forfladiget

 

- prøv at fastholde realiteterne over for personen
-

prøv at være følelsesmæssig neutral

- lyt til personen
-

vær opmærksom på, at ændringer af personligheden skyldes hjerneskaden. Det er ikke udtryk for “ond vilje”

- prøv at få aflastning både fysisk og psykisk
- søg om nødvendigt professionel
hjælp eller supervision

Seksuelle problemer

- har manglende seksuel lyst
-

har øget seksuel drift og  manglende hæmninger

- hold det ikke skjult. Vær åben og
søg eventuelt hjælp
-

vær opmærksom på risikoadfærd

 

Sprogvanskeligheder

Afasi

- har problemer med at udtrykke sig i tale og/eller skrift
- har problemer med at forstå
-

har problemer med at læse

-

har problemer med at skrive

-

har problemer med at regne

 

-

brug korte sætninger

-

vis at du har tid til at lytte

- få og giv tilbagemelding på, om
noget er forstået. Evt ved at
omformulere det sagte
- brug kropssprog og mimik. Det 
fremmer forståelsen
-

brug eventuelt alternative kommunikationsformer, fx. ved at tegne og skrive

 

Andre kommunikations-problemer

-

har svært ved at forstå

abstrakt sprog, ironi, billed-sprog, humor

-

har svært ved at forstå og tolke andres mimik og kropssprog

-

mangler mimik og kropssprog

- har en monoton stemme-føring og langsomt eller hurtigt taletempo
-

taler længe og meget, gentager sig selv

 

- vær konkret, undgå abstrakt sprog, billedsprog m.v.
-

 tal klart og tydeligt

-

udtryk følelser i ord og ikke i kropssprog

- aftal evt. et signal fx. en håndbevægelse, der markerer, at personen taler for meget

 

 

 

 

 

Videnscenter for Hjerneskade
Sanatorievej 32-34
7140 Stouby
Telefon 7589 7877
Fax 7589 7879