Følger af hjerneskaderEn hjerneskade kan være større eller mindre og kan ramme vidt forskellige funktioner i hjernen. Følgerne kan groft inddeles i seks hovedområder:
Nogle følger er synlige, såsom lammelser og talebesvær. Andre er usynlige, men de har stor betydning for den ramtes mulighed for at klare hverdagen i fremtiden. Udred alle følgerDet er vigtigt, at alle skadens konsekvenser udredes, så der kan skræddersys en sammenhængende indsats, der sigter mod alle borgerens problemer. Vær i planlægningen også opmærksom på den abnormt hurtige ’udtrætning’, der ofte ses hos folk med erhvervet hjerneskade. Den kræver, at der indlægges hvilepauser i løbet af dagen. Skab udviklingMange undersøgelser viser, at et menneske med en pludseligt opstået hjerneskade har gode udviklingsmuligheder efter udskrivelsen fra hospitalets genoptræning – også mange år efter skaden. Med en konstruktiv rehabiliteringsindsats kan de fleste hjerneskadede igen få en aktiv og meningsfuld tilværelse. Ændringerne efter en hjerneskade stiller store krav til den ramte og til omgivelserne. Derfor bør det indgå i indsatsen at hjælpe begge parter med at finde nye strategier til at kunne fungere i en hverdag på de nye ændrede vilkår.
|
|