Mange får besvær med at bevæge sig på grund af hel eller delvis lammelse af den ene kropshalvdel.
En skade i venstre hjernehalvdel giver lammelse af højre kropshalvdel – og omvendt.
Som følge af lammelse kan det være svært at bevæge sig rundt i hjemmet, når der fx skal laves mad. Det kan være svært at komme ud, fordi man skal op eller ned ad trappen. Dagligdags gøremål som fx. bilkørsel og skrivning kan volde problemer.
Spasticitet:
Spændingen i muskulaturen i den ene kropshalvdel (også i ansigtet) kan være enten for lav eller for høj. Begge dele gør det svært at styre bevægelser. Spasticitet er en hyppig følgevirkning af en hjerneskade.
Nedsat muskelstyrke:
Muskulaturen har ikke tilstrækkelig kraft og udtrættes hurtigt.
Svimmelhed og balanceproblemer:
Den ramte kan fx. gå usikkert og famlende, så omgivelserne misforstår situationen og tror, at vedkommende er beruset. Se filmklippet om Bettina i højre spalte..
Nedsat kondition:
Personen bliver hurtigt stakåndet og kan ikke udholde aktiviteten, fx. at cykle, ret længe.
Bettinas motorik er skadet
Bettina Stoholm Christensen fik tale-og balanceproblemer efter en rideulykke.
Bettina har tre år efter sin skade opnået yderligere fremgang gennem et 6 ugers ophold på en privat genop-træningsklinik for hjerne-skadede.