Familiens reaktioner, når en hjerneskade opstår

Når en hjerneskade rammer en familie vil det ofte have voldsomme konsekvenser på mange niveauer. Familien vil komme under stort pres og kan få brug for hjælp til at komme videre.

Det kan være vigtigt for de professionelle at kende til de typiske reaktionsmønstre hos mennesker i krise. Familien kan nemlig i visse perioder have lettere ved at samarbejde end i andre perioder, og familiens behov ændrer sig med tiden. Ofte møder de kommunale sagsbehandlere først den skadede og familien efter udskrivelsen. Lige netop på dette tidspunkt begynder familiens erkendelse af realiteterne, og der kan være store frustrationer forbundet hermed.

1. fase: Chok

Umiddelbart når skaden opstår, er den første reaktion chok. Skaden opstår helt uventet, og måske er der tvivl om den ramtes overlevelse. Her vil de pårørende typisk stå med følelser af hjælpeløshed og forvirring – de kan intet stille op.
 
2. fase: Optimisme

Når livsfaren er overstået, vil der i den efterfølgende periode ofte ske hurtige og synlige forbedringer, især af de fysiske følger efter hjerneskaden. Her vil de pårørende ånde lettet op og begynde at tro på helbredelse. Der kan her opstå en fornægtelse af de kognitive og følelsesmæssige forandringer, der er sket med den ramte, fordi man jo kan se at det går fremad. Dette kan gøre det vanskeligt at samarbejde, fx hvis de professionelle på sygehuset er mindre optimistiske end familien.
 
3. fase: Erkendelse

Når den ramte udskrives til hjemmet, og det igen bliver hverdag, bliver  forandringerne tydelige. Den ramte er måske et andet menneske end før, og kan have mistet en række færdigheder, og familiens roller har måske ændret sig markant. Vrede og frustration er her almindelige reaktioner, som kan vanskeliggøre et samarbejde - og som nævnt er det her mødet med kommunen ofte finder sted.
 
4. fase: Sorg

Efter et par år med skaden risikerer mange af de hjerneskaderamte familier at være mere socialt isolerede end før skaden, fordi netværket langsomt kan falde fra. Sorg præger ofte familierne, og det er en vanskelig følelse at håndtere, fordi man sørger over et tab, som ikke er synligt: Den ramte er der jo stadig, men noget er anderledes. Det er især, når følgerne ikke er synlige, at det kan være vanskeligt for de pårørende.
 
5. fase: Nyorientering
Hos nogle familier er der risiko for, at man ikke kommer videre fra fase 4. Sorgen kan blive kronisk, og man kan ikke komme ud af den igen. Andre familier formår at komme ud af sorgen og få skabt sig et godt liv under de nye omstændigheder.
 
Modellen som et redskab

De beskrevne faser er et groft oprids af typiske familiereaktioner. Ofte vil man ikke kunne se noget tydeligt forløb eller tydelige faser – modellen er blot tænkt som et redskab.
 
Se mere om almindelige reaktioner hos:

• ægtefæller,
• forældre,
• børn af hjerneskadede,
• søskende til et hjerneskadet barn.