Koordineret træning af hjerneskadede sparer 60.000 kr. pr borger over fem år til hjemmepleje og plejehjem
Det kan betale sig for kommunen at investere i en koordineret hjemmetræning af erhvervsaktive borgere, der har fået en hjerneskade som følge af fx. en blodprop (apopleksi), hjerneblødning eller en trafikulykke.
Kommunen kan spare 60.000 kr. over fem år til hjemmepleje og plejehjem, hvis den vel at mærke tilrettelægger og følger en plan for hjemmetræning, som borgeren bliver involveret i allerede, mens han eller hun er indlagt på sygehuset.
Det viser en sundhedsøkonomisk evaluering af et nordsjællandsk projekt: "Rehabilitering i eget hjem".
Projektgruppens deltagere får tilbudt en koordineret genoptræningsplan allerede under indlæggelsen. Det er tilsyneladende den, der gør forskellen på de to grupper. Planen skaber håb og forventning om bedring, og det øger motivationen for at træne. Derfor bliver flertallet selvhjulpne.
Koordineret plan skaber motivation for at træne
Deltagerne i projektet fik op til 25 timers intensiv hjemmetræning om ugen i et halvt år, mens de fleste af deltagerne i kontrolgruppen fik mere traditionelt sammensat træning. Men det er tilsyneladende ikke kun den intensive træning, der er afgørende for resultatet.
"Som man kan læse i rapporten, bliver funktionsevnen hos borgerne i projektgruppen væsentlig bedre end kontrolgruppens, allerede inden de bliver udskrevet. Derfor kan intensiviteten i hjemmetræningen ikke være den eneste årsag. Forklaringen må være, at alene en tidlig forventning om støtte til rehabilitering i hjemmet styrker rehabiliteringen i sygehusregi. Det tyder altså på, at forventningens glæde om en koordineret indsats spiller en afgørende rolle for motivationen for genoptræning”, konstaterer sundhedsøkonom på Syddansk Universitet, Torben Larsen, der har udarbejdet evalueringen.
Hvordan fremkommer besparelsen?
Selv om det i gennemsnit kostede 100.000 kr. pr. patient at etablere og gennemføre den koordinerede hjemmetræning, var der alligevel en nettobesparelse pr. borger på 60.000 kr. over fem år på kontoen for hjemmehjælp og plejehjem – i hvert fald for hver af de yngre hjerneskaderamte, der typisk tæller 10-15 % af en kommunes hjerneskaderamte.
Tilfældig træning af hjerneskadede koster flere plejehjemspladser
Mens fem ud af seks (87 %) borgere, der fik koordineret hjemmetræning, blev selvhjulpne, og én (13 %) fik behov for hjemmehjælp, blev kun tre ud af seks borgere (43 %) selvhjulpne blandt kontrolgruppens deltagere. To ud af seks i kontrolgruppen måtte fortsat have permanent hjemmehjælp og én måtte på plejehjem. Især udgiften til plejehjem koster dyrt i kommunekassen.
Hjerneskadede i arbejde sparer store udgifter til pension
Der er store penge at hente, hvis kommunen kan tilpasse et arbejde til borgere med hjerneskade - evt som fleksjob. Det viser en beregning over kommunens økonomi, hvis borgeren er i ordinært arbejde, i fleksjob eller på pension.
Selv om det er tidkrævende at afklare borgerens arbejdsevne og få en aftale med en arbejdsgiver, der vil tilpasse arbejdet til den ramte, så kan det alligevel betale sig for kommunekassen.
Besparelsen er dokumenteret:
Artikler:
"Hjerneskadede mere selvhjulpne", Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen.
"God økonomi i sammenhængende patientforløb", Fokus nr. 3, 2008.
Rapport:
"Sundhedsøkonomisk evaluering af hjemmerehabilitering af yngre patienter i Frederiksborg Amt med pludselig opstået hjerneskade", af Torben Larsen, Syddansk Universitet, 2006