Tønder: Det handler ikke kun om fysisk genoptræning

"Mange tror, at genoptræning er det samme som rehabilitering, men det er kun   en del af indsatsen", pointerer hjerneskadekoordinator Karen Lund, Tønder Kommune.

Siden august 2008 har Tønder Kommune haft et Neurokoordinationsteam, der har til opgave at koordinere den rehabiliteringsindsats, der skal få borgere med akut opstået hjerneskade på fode igen efter skaden. Tanken er ikke, at teamet skal opbygge egne tilbud og forløb, men tværtimod at bruge de eksisterende tilbud - og gøre dem i stand til målrettet at støtte og tilpasse deres tilbud til mennesker med senhjerneskade. 

Målrettet støtte til at komme videre - et eksempel:

En ung 18-årig mand, lad os kalde ham Morten, har fået en hjerneskade ved en trafikulykke. Han vil gerne have en ungdomsuddannelse. Neurokoordinationsteamet har penge til at finansiere en neuropsykologisk test, der viser Mortens ressourcer men også, at han skal have støtte for at kunne gennemføre uddannelsen.

"Vi hjalp ham med at søge Statens Uddannelsesstøtte, og via SU-kontoret har vi fået etableret en mentorordning og lektiehjælp. Støtten fra SU-kontoret er langt mere målrettet, end vi kunne gøre med kommunale midler", konstaterer Karen Lund, forløbskoordinator og medlem af Neurokoordinationsteamet i Tønder Kommune.

"Hovedideen for Morten er, at han kommer godt i gang med sin uddannelse. Vi var sikre på, at han kunne klare uddannelsen, så derfor kontaktede vi studievejlederen og satte hende ind i, hvilke vanskeligheder Morten kunne støde ind i undervejs i uddannelsesforløbet på grund af skaden. Hun greb opgaven, og efter at have fået indsigt i, hvad det vil sige at have en hjerneskade, var hun i stand til at give ham en målrettet støtte til at komme i gang, og han klarer sig rigtig godt i dag", fortæller Karen Lund.

Risiko for at falde ned mellem kommunens systemer

Allerede inden den unge mand startede på skolen, var den nødvendige støtte aftalt og sat i værk - i først omgang i kraft af Neurokoordinationsteamets indsats og midler til at få ham udredt, så den rette støtte kunne etableres.

Netop finansieringen af en psykologisk udredning kan ellers let blive en økonomisk kastebold mellem forskellige afdelinger i kommunen. Hvis man som borger ikke er såkaldt "ydelsesmodtager", er man slet ikke en sag i nogen afdeling, og så er der ingen, der vil betale en neuropsykologisk udredning. Det var tilfældet for den 18-årige mand. Han var ikke berettiget til kontanthjælp, for han havde fået udbetalt sin børneopsparing, der først skulle bruges, før kontanthjælp kunne komme på tale. Og han havde heller ikke brug for hjemmehjælp, så der hørte han heller ikke til - set med kommunale systemøjne.

"Vi benyttede den eksisterende lovgivning til at hjælpe ham videre, men det var vigtigt først at få en neuropsykologisk udredning for at vide, hvilken støtte han havde behov for, så han kunne klare sig, og den har teamet selv midler til at finansiere", fortæller Karen Lund.

Pensionister står i samme problem som den unge, fordi de ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Derfor er de ikke en sag i Jobcentret, som normalt finansierer de neuropsykologiske erklæringer og vurderinger af arbejdsevne for borgere, der er i den erhvervsaktive alder og på sygedagpenge.

"Vi har fået mulighed for at hjælpe andre borgere, der er havnet mellem kommunens afdelinger, fordi vi som team selv er i stand til at finansiere de neuropsykologisk udredninger via den pulje, sundhedsafdelingen har afsat til rehabilitering af senhjerneskadede. Det gør, at vi ikke skal diskutere, hvem der skal betale for udredningerne", fortæller Karen Lund. 

Grundig udredning er alfa og omega

En grundig udredning af hjerneskaderamte borgere er helt centralt for den nødvendige rehabilitering, og det er ofte kommunen neurokoordineringsteam, der påpeger behovet for den undersøgelse, netop fordi de har neurofaglig viden om, hvad det vil sige at have en hjerneskade. Læs mere om Tønders koordinering af hjerneskadesager og om, hvordan Tønder opdaterer ansattes viden om hjerneskader.